Scandal
Kanal 4 sender ny amerikansk dramaserie fra 2012.
Alle mennesker holder hemmeligheder for hinanden. Men heldigvis er Olivia Pope en ’fixer’ som får hemmeligheder til at forsvinde, lapper skandaler sammen og ordner de problemer, der er på nippet til at bryde frem i pressens og offentlighedens søgelys.
Fra skaberne af flere af seernes favoritserier på Kanal 4 som “Greys hvide verden” og “Private Practice”, kommer nu den nye serie SCANDAL! Hovedpersonen Olivia Popes rolle baseres til dels på den virkelige power-kvinde Judy Smith - den tidligere amerikanske præsident George W. Bush’ presserådgiver.


Det handler serien om
I SCANDAL møder vi den seje Olivia der er advokatfuldmægtig, men har en fortid som medieekspert og kommunikationskonsulent for USA’s præsident i Washington. Hun har netop forladt Det Hvide Hus for at åbne sit eget krisehåndteringsfirma "Olivia Pope and Associates", som specialiserer sig i politik, krisestyring og mediehåndtering. Kunderne i butikken er de rige og indflydelsesrige kendisser og politikere - og Olivia og hendes team har her til opgave som advokaterne, at at få deres klienters små og store problemer til at forsvinde som dug for solen, og fortsat få klienterne til at fremstå pæne og polerede. "Olivia Pope and Associates" er på ingen måde et traditionelt advokatfirma.
Skuespillerne i SCANDAL
Kerry Washington står i spidsen for SCANDAL i rollen som Olivia Pope. Olivias dedikerede medarbejdere følger hende i tykt og tyndt og består af den kløgtige advokat Stephen Finch (Henry Ian Cusick), der har datet hele sit liv, men nu forsøger at slå sig ned og få en familie. Harrison Wrigth (Columbus Short), en charmerende og veltalende advokat. Huck (Guillermo Diaz), hacker-ekspert, advokat og efterforsker. Abby Whelan (Darby Stanchfield), der har et langvarigt crush på Stephen, og den intuitive og vellidte Quinn Perkins (Katie Lowes), den senest ansatte på kontoret.
Olivias tidligere chef, Præsident Fitzgerald Grant (Tony Goldwyn) og hans stabschef Cyrus Beene (Jeff Perry) er desuden i Olivias omgangskreds.
Fan af Kanal 4 på Facebook?
Bliv det her!
På Facebook er vi din veninde, som fortæller dig hvilke serier og film, du ikke må misse på Kanal 4. Vi fortæller dig også i god tid, hvilke nye programmer og serier vi bringer.
