Kia Liv på Julemærkehjemmet - Brevkassen

Her kan du se spørgsmål og svar fra Julemærkehjemmet

1)   


Kære Julemærkehjemmet. Jeg er en pige på 11 år og jeg har været overvægtig altid. Jeg vil gerne tabe mig, men er bange for, at Julemærkehjemmet er for hårdt. Hvor tit træner man og hvor meget spiser man? Hilsen Mig

 

Man træner hver dag på forskellige måder. Noget er obligatorisk og noget er frivlligt.

Vi har forskellige længder løbeture, vandreture, svømmehal, aerobic, feltbane m.m. Det er godt, når motionen kan lægges ind i leg og ophold i naturen. En hel del ”skjult” motion får man på hoppepuden, ved boldspil og i de forskellige klatreredskaber. Indendørs er der også mulighed for fitness, spinning og airtrack.

Motionen skal naturligvis give udfordringer, så man får bedre kondition og styrke; men den skal også være til at holde ud. Der hjælper de voksne med at finde balancen.

2)
Hvad er den bedste metode til at tabe sig, når man synes det er kedeligt at løbe? Jeg synes de løber meget på Julemærkehjemmet. Hilsen Andreas.


Løb er godt, når pulsen skal op, og der skal forbrændes. Andre måder kan være, at at gå hurtigt, at cykle (også motionscykel eller spinning) eller at bevæge sig i lege og boldspil. Som du kan se af forrige svar, sker der mange andre ting end løb på Julemærkehjemmet. Prøv nogle af dem. Du må heller ikke glemme, at sund kost er vigtig!


3)
Hvad gør i for, at børnenes indre og selvværd bygges op under de 10 uger på Julemærkehjem? Tak for et super godt program! Hilsener fra Berit.


Programmet på Julemærkehjemmet er sådan, at børnene i et fællesskab oplever at blive udfordret, også på områder, de ikke kendte før. De oplever med krav og støtte fra de voksne, at de kan meget mere, end de troede – altså at de kan og gider! Når vægten går nedad og konditionen bliver bedre, så stiger også velværet og lysten til at komme videre. Børnene kan nå frem til at sige: ”Jeg ved, at jeg kan!” For nye børn er støtten fra de ”gamle” børn også vigtig og opløftende!


 

Skriv til brevkassen på Skælskør Julemærkehjem

Skriv til Julemærkehjemmet i Skælskør, hvis du har spørgsmål om, at gå på Julemærkehjem.

Der kommer mange ens spørgsmål, så hvis ikke der svares på netop dit spørgsmål, er det fordi at en andens spørgsmål er magen til.

Julemærkehjemmets personale glæder sig til dine spørgsmål og svarer så hurtigt de kan.

 

Skriv til julemærkehjemmet her:

Har du set